Business Development Representative

Elsker du salg, events og leadgenerering? Og trives du i en udadvendt og kundeorienteret rolle, hvor du vil være med til at opbygge en stærk pipeline af ind- og udgående leads og kunder? Så er du måske vores nye Business Development Representative (BDR).

Hos Livehouse søger vi en motiveret, proaktiv og resultatorienteret BDR, der kan bidrage til at styrke succeshistorien for Livehouse. Fra vores hovedkontor i Køge vil du være ansvarlig for at skaffe nye kunder til forretningen, samt bidrage til at skabe nye forretningsområder.

Om stillingen

Som vores nye BDR vil du igennem direkte salg være ansvarlig for at sælge eventløsninger til nye kunder, samt at supportere vores Relation Sales Managers med leadgenerering og mødebookinger. Rollen indebærer daglig kontakt med potentielle kunder igennem både telefon og e-mail, hvorfor du skal være komfortabel med at anvende forskellige kommunikationskanaler efter behov.

For at få succes i rollen som BDR, skal du være god til at stille de rigtige spørgsmål, være vedholdende og aldrig miste modet. Din rolle inkluderer opbygningen af en pipeline bestående af både ind- og udgående leads, og det er således vigtigt at du er proaktiv, udadvendt og trives i en rolle med meget kundekontakt.

Primære arbejdsopgaver

  • Daglig kontakt med potentielle kunder for at identificerer deres behov for eventløsninger
  • Salgsgenerering via telefon, herunder opfølgning og mødebookinger
  • Udarbejdelse af pitch- og salgstilbud samt opfølgning af samme
  • Leadgenerering for vores Relation Sales Managers.

Kvalifikationer

  • Du har minimum 2+ års erfaring som Account Manager eller en stilling indenfor telemarketing, gerne fra en IT-relateret virksomhed
  • Du har erfaring med diverse salgsteknikker, og er ikke bleg for at afprøve nye teknikker til at opnå gode resultater
  • Du er lærenem, proaktiv og villig til at tilpasse dig nye arbejdsmiljøer
  • Du er positiv, imødekommende og elsker at have med kunder at gøre
  • Du drives af at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk i både skrift og i tale.

Hvad vi tilbyder

  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i høj vækst, hvor dine inputs kan være med til at skabe værdifulde oplevelser for vores kunder
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Et trygt miljø til at dele viden og erfaringer med kolleger
  • Attraktiv kompensations- og ydelsespakke.

Om Livehouse

Livehouse er en af de førende leverandører indenfor streaming, video og AV-løsninger i Danmark. Vi er specialiseret i on-site og remote livestreaming af events, og er drevet af missionen om at fange specielle øjeblikke – øjeblikke, hvor kombinationen af innovative teknologier, lyd, video og AV tilsammen skaber en sammenhængende og æstetisk oplevelse, der komplimenterer vores kunders budskaber og bringer deres kunder, kollegaer og partnere tættere på hinanden.

Hvis ovenstående lyder interessant, så send gerne din ansøgning samt CV til Lenni Lindegaard på [email protected].

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.