Customer Success Manager

Brænder du for at skabe gode kundeoplevelser, har du en indre projektleder gemt i dig, og har du en interesse indenfor teknologi og events? Så er du måske vores nye Customer Success Manager!

Hos Livehouse søger vi en proaktiv, resultatorienteret og struktureret Customer Success Manager, der elsker at planlægge og levere kreative eventløsninger i tæt samarbejde med vores kunder. 

Om stillingen

Du vil som vores nye Customer Success Manager (CSM) indgå i et team af 5 CSM’er, der alle løbende arbejder for at levere de mest innovative og kreative eventløsninger til vores danske og udenlandske kunder. Som CSM vil du have den direkte kontakt med vores kunder, og det bliver din opgave at planlægge og koordinere alle skridt indenfor leverancen af en eventløsning. Du vil på daglig basis være i tæt dialog med vores salgs- og produktionsafdeling, hvorfor det er vigtigt, at du er en teamplayer og fleksibel i din arbejdstilgang. For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er god til at holde mange bolde i luften på en gang, formår at holde hovedet koldt i stressede situationer og ikke mindst ser løsninger fremfor problemer.

Primære arbejdsopgaver

  • Planlægning og koordinering af event-produktioner i tæt samarbejde med kunder og kollegaer.
  • Daglig dialog med nye og eksisterende kunder.
  • Udvikling af kunderelationer.
  • Optimering af processer til at forbedre kundeoplevelser.

Kvalifikationer

  • Kommerciel uddannelse, eksempelvis indenfor kommunikation eller projektledelse. Uddannelsen er dog ikke det vigtigste, men derimod dit gå-på-mod og motivation for jobbet.
  • Minimum 2 års erhvervserfaring med kundekontakt, projektkoordinering og/eller projektledelse.
  • Erfaring med koordinering af events er et plus, men ikke påkrævet.
  • Erfaring og kendskab til livestreaming, AV og events er et plus, men ikke påkrævet.
  • Flydende i tale og skrift på både Dansk og Engelsk.

Hvad vi tilbyder

  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i høj vækst, hvor dine inputs kan være med til at skabe værdifulde oplevelser for vores kunder.
  • Gode udviklingsmuligheder.
  • Et trygt miljø til at dele viden og erfaringer med kollegaer.
  • Attraktiv kompensations- og ydelsespakke.

Om Livehouse

Livehouse er en af de førende leverandører indenfor streaming, video og AV-løsninger i Danmark. Vi er specialiseret i on-site og remote livestreaming af events, og er drevet af missionen om at fange specielle øjeblikke – øjeblikke, hvor kombinationen af innovative teknologier, lyd, video og AV tilsammen skaber en sammenhængende og æstetisk oplevelse, der komplimenterer vores kunders budskaber og bringer deres kunder, kollegaer og partnere tættere på hinanden.

 

Hvis ovenstående lyder interessant, så send gerne din ansøgning samt CV til [email protected]

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.