Event Operatør

Er du nysgerrig på livestreaming, videoredigering og teknologi? Ønsker du at blive en del af en virksomhed i høj vækst? Så er du måske vores nye Event Operatør.

Hos Livehouse søger vi en Event Operatør til at afvikle livestreaming-produktioner, herunder webcasts, telekonferencer og interviews. Det er ikke et krav, at du har erfaring på området, da du vil få en grundig oplæring af vores dygtige teknikere. Det er dog et stort plus at du besidder en god teknisk forståelse og er nysgerrig på at udvikle dine kompetencer.

Om stillingen

Du vil som vores nye Event Operatør blive en del af vores produktionsafdeling, hvor du vil være ansvarlig for at afvikle livestreaming-produktioner for vores danske og internationale kunder. Du vil til at starte med afvikle dine opgaver fra hovedkontoret i Køge, men på sigt også have muligheden for at komme ud til vores kunder og afvikle produktioner.

Du vil indgå i et team af erfarne teknikere, og dagligt være i tæt dialog med virksomhedens projektledere og salgsafdeling, hvorfor det er vigtigt, at du besidder et naturligt holdspiller-gen. Når du afvikler livestreaming-opgaver, vil du altid være i tæt dialog med kunden og det er derfor vigtigt, at du er flydende på både dansk og engelsk, god til kundedialog, samt fleksibel og problemløsende i din arbejdstilgang.

Primære arbejdsopgaver

  • Livestreaming af event-produktioner, herunder webcasts, interviews mm.
  • Test-sessioner med kunder med henblik på at gennemgå vores software og systemer.
  • Lyd- og videoredigering.

Kvalifikationer

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig, men derimod dit gå-på-mod og motivation for jobbet.
  • Du er struktureret, har et godt overblik og formår at arbejde under tidspres.
  • Du har en stor interesse for tekniske løsninger.
  • Du er servicemindet af natur og god til at kommunikere på både dansk og engelsk.
  • Du er indstillet på skiftende arbejdstider.

Hvad vi tilbyder

  • Gode sparrings- og udviklingsmuligheder.
  • Et trygt miljø til at dele viden og erfaringer med kolleger.
  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i høj vækst, hvor dine inputs kan være med til at skabe værdifulde oplevelser for vores kunder.
  • Frihed under ansvar.
  • Løn efter kvalifikationer.

Om Livehouse

Livehouse er en af de førende leverandører indenfor streaming, video og AV-løsninger i Danmark. Vi er specialiseret i on-site og remote livestreaming af events, og er drevet af missionen om at fange specielle øjeblikke – øjeblikke, hvor kombinationen af innovative teknologier, lyd, video og AV tilsammen skaber en sammenhængende og æstetisk oplevelse, der komplimenterer vores kunders budskaber og bringer deres kunder, kolleger og partnere tættere på hinanden.

Hvis ovenstående lyder interessant, så send gerne din ansøgning samt CV til [email protected] Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Line Brink Andersen på 31116412.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.