Frontend Udvikler

Brænder du for frontend udvikling og programmering, og ønsker du at blive en del af en virksomhed i høj vækst? Så er du måske vores nye Frontend Udvikler.

Hos Livehouse søger vi en proaktiv, resultatorienteret og struktureret Frontend Udvikler, der ønsker at udvikle og levere kreative event-universer til vores mange danske og internationale kunder.

Om stillingen

Du vil som vores nye Frontend Udvikler blive en del af vores udviklingsteam i Randers og rapportere direkte til vores CTO. Da Livehouse er på en vækstrejse, vil denne udviklerrolle være central for at sikre den stabile og strukturerede udvikling af frontend og udviklingen af frontend løsninger for vores mange kunder. Du vil være i daglig dialog med vores Customer Success Managers, som har den direkte kommunikation med kunderne.

Rollen er i et meget aktivt og operationelt miljø med højt energiniveau. Arbejdet vil primært være udviklingen af event-universer for kunderne på Livehouses faste platform. Det vil sige udvikling i de værktøjer, der er skabt internt i Livehouse. Sideløbende med dette skal der også arbejdes med udbygning og nyudvikling af skabeloner på tværs af alle kunder. Sidst men ikke mindst, vil du supplere holdet som skaber de interne værktøjer, du selv og vores kunder arbejder med hver dag.

Kvalifikationer

  • 1-3 års professional erfaring med frontend udvikling.
  • Kendskab til HTML, CSS, Javascript og Vue.js.
  • Grundlæggende forståelse af Git (GitLab) er en fordel.
  • Erfaring med Python eller PHP er en fordel, men ikke et krav.
  • En god forståelse for at fortolke en kundes designguide til et design og layout som fungerer responsivt og matcher kundens eget website.
  • Et godt øje for website design; Hvad er trenden og hvordan skaber vi visuelle tidssvarende event-universer.
  • Flydende i tale og skrift på både Dansk og Engelsk.

Hvad vi tilbyder

  • Muligheden for at blive en del af en virksomhed i høj vækst, hvor dine inputs kan være med til at skabe værdifulde oplevelser for vores kunder.
  • Gode udviklingsmuligheder.
  • Et trygt miljø til at dele viden og erfaringer med kollegaer.
  • Attraktiv kompensations- og ydelsespakke.

Om Livehouse

Livehouse er en af de førende leverandører indenfor streaming, video og AV-løsninger i Danmark. Vi er specialiseret i on-site og remote livestreaming af events, og er drevet af missionen om at fange specielle øjeblikke – øjeblikke, hvor kombinationen af innovative teknologier, lyd, video og AV tilsammen skaber en sammenhængende og æstetisk oplevelse, der komplimenterer vores kunders budskaber og bringer deres kunder, kollegaer og partnere tættere på hinanden.

Hvis ovenstående lyder interessant, så send gerne din ansøgning samt CV til [email protected]. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CTO, René Steenfeldt på 31116402.  

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.